|
Alle forsøg på at reparere Bismarcks beskadigede ror var slået fejl. Den britiske torpedo havde fundet skibets svageste punkt . Det eneste, kommandør Lindermann nu kunne gøre, var at sejle langsomt mod vinden, væk fra Frankrig og lige i armene på fjenden. Eftermidnat, da stormen tog til, indså alle ombord på det tyske skib, at den næste træfning formentlig blev den sidste. Selv om besætningen ikke kunne se de britiske skíbe, så vidste de, at fjenden kredsedeomkring dem som hajer om en såret hval. det meste af natten var Bismarcks kanoner aktive mod fjendens
destroyere, der forsøgte at komme så nær, at de kunne sende torpedoer mod skibet, og fjendens lysgranater illuminerede himlen over Bismarck for at give de britiske kanoner mulighed for at ramme.
Men ingen af granaterne eller torpedoerne ramte deres mål. Det var klart, at de britiske skibe afventede dagslyset, før de satte nådestødet ind.for de udmattede mænd i Bismarcks agterste artilleriberegner-rum tjente det sidst, natlige slag i hvert fald et nyttigt formål. Det fik tvunget deres tanker bort fra det, der ventede. Men efter midnat, da den britiske beskydning aftog i styrke, kom der lange perioder, hvor der ikke var noget at foretage sig. På et, da de fleste sad og døsede på deres poster, skrattede højttalerne igen: Achtung achtung. Sømænd på Bismarck vi har netop modtaget meddelelse fra marinekomandoen i paris. Der er u-både på vej, og ved solopgang letter 81 bombefly fra Frankrig. Lidt senere kom der endnu en meddelelse: Achtung achtung. Meddelelse fra Føreren! Hele Tyskland følger jer. Alt hvad der er mugligt, vil blive gjordt. Jeres pligtopfyldenhed vil styrke vort folk i dets skæbnekamp.
To brittiske slagskibe, der skinnede i solen, styrede lige hen imod den hjælpeløse Bismarck. Selv om Bismarck var hårdt medtaget, var hendes kanoner og afstandsmålere stadig bedere end de brittiske. De fjendtlige skibe lå flere kilometer væk, men nærmede sig hastigt fra bagbord side og åbnede ild. Anton, Bruno, Cæsar og Dora svarede igen. Selv om det var håbløst affyrede Bismarck sine antiluftskyts-kanoner, men så ramte en stor granat de nærmeste kanontårne Anton og Bruno. Det væltede op med ild forude, og da Bismarck affyrede sin næste salve, kom det kun fra de agterste kanoner. Anton og Bruno var sat ud af spillet. Slaget var kun ligfe begyndt, men Bismarck kæmpede nu med et blindt øje og en brækket arm. Efter at den første ildledercentral var sprængt i luften overtog Müllemheim-Rechberg i den agterste kommandoen. Der blev affyret ydeligere tre salver, men efter den fjerde, havde fjenden heldet med sig. Observations kikkerten til den agterste ildledercetral ødelagt.
|
